fbpx

Jels Triathlon og Duathlon Classic søndag den 22. juni 2025

Kære triathleter

I år udgår 1/8 Jernmandsstævnet og i stedet kommer Jels Duathlon Classic på programmet. Et stævne vi har arrangeret i foråret – gennem mange år. Vi er klar og glæder os til at afholde stævnerne for jer. 

Der er liveopdatering af stævnet, hvilket vores gode samarbejdspartner Ib Stokkebye fra Run2u.dk har udviklet. Liveopdateringen kan være en stor hjælp for triathleters familie, venner og evt. trænere som følger med på dagen. 

Der vil være officielle dommere fra Triatlon Danmark til stede og de vil også være repræsenteret på motorcykler på cykelruten. De er frivillige, og ligesom deltagerne, kommer de for at yde deres bedste på dagen. Hjemmeværnet viser vej og er der for jer, hvis I mangler hjælp. Tag godt imod dem.

Jels IF og Rødding Triathlon Klub stiller op med frivillig arbejdskraft til stævnerne. Alt overskud går til disse to foreninger.   

Til vores stævne er der både plads til den erfarne triatlet der kæmper om placeringerne, og til motionisten der kun er med for sjov eller måske er med i sit første Triatlon .

Vi glæder os til at se jer! 

 

1/2 Jernmandsstævne

Jels Triathlon
Søndag d. 22. juni 2025 kl. 10.00.
1900 m (2 x 950 m) svømning, 88 km cykling og 21 km løb. 

1/4 Jernmandsstævne

Jels Triathlon
Søndag d. 22. juni 2025 kl. 11.00.
950 m svømning, 44 km cykling og 10,5 km løb.

Duathlon Classic

Jels Triathlon
Søndag d. 22. juni 2025 kl. 11.30.
Første løbetur er 10,4 km / 2 omgange, 44 km cykling og 5,2 km løb

Jels Søbad ligger ved Jels Nedersø med hyggelige Jels lige i baggrunden og med kort afstand til bl.a skov og indkøb. Badebroen giver mulighed for alle typer vandleg – både til dig, der tør springe ud på dybt vand, og de mindre børn, der bare gerne vil soppe og lege i sandkanten.

Jels Søbads topmoderne bygninger omfatter lækre og moderne omklædningsrum for badegæsterne og en ny cirkelrund badebro, der skaber et børneområde, et område til rolig svømning og et område til udspringere. Jels Søbad, og området omkring, er et aktivitets- og samlingssted i naturen og der vil her være rigtig gode muligheder for at få en hyggelig og begivenhedsrig dag ved søen.

Foreningshuset ved Jels Sø er samlingspunkt for flere af de lokale foreninger, heriblandt roklubben, fiskeriforeningen, lokalrådet, triathlon-klubben, vinterbaderene og løbeklubben. Dertil benyttes foreningshuset også af dagplejerne, samt Jels Skole, som har lagt en del af sin undervisning i et af de moderne lokaler. Jels Fiskeriforening har etableret en handicapvenlig fiskebro i tilknytning til foreningshuset.

Jels Sø

På legepladsen, der ligger op til Jels sø, vil der for børnene være rig mulighed for at få en hyggelig dag. Tag en pause fra badningen i søen og udfordre din eventyrlyst på legepladsens gynger, på rutsjebanen eller måske på klatrebanen. Der er selvfølgelig også nærliggende bænke for forældre, så der kan holdes øje med børnene, mens de slår sig løs.

Et lille udvalg af festlige målfotos fra Jels Triathlon 2023, se flere billeder fra stævnet her

Vi har gennem mange år taget mange billeder af vores stævner, så hvis du var med i f.eks 2012 eller 2008 finder du måske et billede af dig i vores galleri.


Sikkerhedscertificeret medlemsstævne med officielle dommere fra Triatlon Danmark 

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.